Oprør fra Maven

Der skal handling til for at få sat fokus på madkvalitet. Derfor blev foreningen Oprør fra Maven startet i 2005 af en håndfuld markante danske kvinder, der allerede var aktive i madkampen.

Siden 2007 har vi primært arbejdet med etableringen af Farmers Markets over hele landet, så vi kan få kvalitetsfødevarer fra små, lokale producenter ud til folket i kampen for bedre madkvalitet på de daglige tallerkner. Et arbejde der primært er båret af frivillige kræfter.

Fra 2009 har vi valgt at samarbejde med de danske lokalgrupper af Slow Food. Slow Food er en international græsrodsbevægelse, der, ligesom vi, kæmper for bedre mad, renere råvarer og en mere demokratisk fødevareudveksling, og vi opfordrer vores medlemmer til at melde sig ind i bevægelsen.

Såvel Oprør fra Maven som Slow Food er åbne for alle der ønsker at støtte sagen.

Se mere under »Om foreningen«

Seneste nyt

København har fået en ny grønthandler

Din Baghave sælger kun lokalt produceret og sæsonens bedste grøntsager og frugter. Det er et meget godt projekt – især for de lokale, og vi må håbe at ideen breder sig til andre steder i landet! Læs mere…

English