3. december 2007
Farmers Market vinder pris!
Prisuddelingen var arrangeret af AOK – Alt Om København (aok.dk). Der er grund til at være stolt, for Farmers Market var oppe imod knusende gode tiltag som Verde, Geranium, Biom og Sungifu. Det er et dejligt skulderklap at få, og der skal lyde stor tak til alle Jer, der knokler for at få markedet til at køre, frivillige og producenter – også tak til alle Jer, der stemte på Farmers Market – prisen er med til at sætte fokus på Oprør fra Mavens aktiviteter. Og så endnu en gang tak til Direktoratet For FødevareErhverv, som med en pose penge gør det muligt for foreningen at udbrede konceptet omkring Farmers Market til alle hjørner af Danmark.
Farmers Markets er i øvrigt nomineret til at modtage Robert Mondavi Winery Kulturpris onsdag d. 5. december på Kunstindustrimuseet i København og konkurrerer som én ud af fem dygtige kultur-aktører.
