8. oktober 2006
Opskrifter fra Gå I Gang 8. oktober
Opskrifter fra Gå I Gang- Mad i skoven
Rødbedesuppe med cremefraiche
– 4 personer
1 løg
4 fed hvidløg
2 gulerødder
100 g kartoffel
650 g rødbeder
2 spsk. olivenolie
½ tsk. korianderfrø – gerne de friske korianderfrø fra haven ellers de tørrede.
1 liter hønsebouillon eller vand
1 lime – tilsmag den færdigkogte suppe med lidt limesaft
salt og peber
2 dl. cremefraiche 38%
1 bundt purløg
Løg og hvidløg pilles og snittes i mindre stykker.
Gulerødder, kartoffel og rødbeder skrælles og skæres i grove tern.
Kom olivenolie i en gryde og rist løg, hvidløg ved svag varme i ca. 5 minutter.
Tilsæt gulerod, kartoffel, rødbede, korianderfrø og rist fortsat ved svag varme i 10 minutter.
Hæld hønsebouillonen eller vand ved og lad suppen koge 35–40 minutter under låg.
Tjek at rødbederne er super møre.
Blend suppen til en jævn konsistens er opnået. Fortynd, hvis den trænger til det.
Tilsmag suppen med lidt limesaft efter smag, samt salt og peber.
Rødbedesuppen anrettes med en skefuld cremefraiche og et stort drys hakket persille eller snittet purløg.
–
Squash-salaten
Squash i grove terner ristes i olie
Kom i en skål og bland med:
Skalotteløg, hakket fint
Citronsaft
Parmesanost, i spåner
Olivenolie
Evt. lidt små skønne tomater –
Krydderurter efter valg og årstid, groft hakket. For eksempel – basilikum – persille – estragon – hvad du kan skaffe gerne. I skoven havde vi basilikum i.
